Placeholder Image

Hård hud

Behandling af hård hud på fødder

Hård hud på fødderne er et almindeligt problem, som mange oplever i større eller mindre grad. Hård hud opstår typisk som en naturlig reaktion på tryk eller belastning af huden og ses ofte under foden, på hæl, forfod eller omkring tæerne.

Selvom hård hud i sig selv ikke er farligt, kan det give ømhed, revner og smerter hvis det bliver for tykt/tørt. Hos Klinik for Fodterapi i Ry tilbyder vi professionel behandling af hård hud på fødderne, hvor huden behandles skånsomt af en statsautoriseret fodterapeut.

På denne side kan du læse mere om hvorfor hård hud opstår, hvordan det behandles, og hvad du selv kan gøre for at forebygge problemet.

Hvad er hård hud på fødderne?

Hård hud er en fortykkelse af hudens yderste lag, som opstår når huden udsættes for gentagen belastning eller tryk. Det er kroppens naturlige måde at beskytte huden på.

Hård hud ses typisk under forfoden, på hælen eller på siden af storetåen og de øvrige tæer. Hvis huden bliver meget tyk, kan den begynde at give gener eller udvikle revner. I nogle tilfælde kan hård hud også føre til udvikling af ligtorne.

Hvorfor får man hård hud på fødderne?

Der kan være flere årsager til, at der dannes hård hud på fødderne. Ofte skyldes det en kombination af belastning, fodstilling og fodtøj.

De mest almindelige årsager er:

  • Tryk fra sko
  • Friktionsvarme
  • Skæv belastning af foden
  • Nedsunken forfod
  • Medfødte fejlstillinger i fødderne
  • Overbelastning ved gang, stående arbejde eller sport

Hvis belastningen fortsætter over længere tid, vil huden gradvist blive tykkere for at beskytte området.

Få behandlet hård hud hos os – Klinik for Fodterapi i Ry

Når hård hud bliver tyk eller begynder at give gener, kan en professionel behandling være en god løsning.

Hos Klinik for Fodterapi i Ry fjernes den hårde hud ved beskæring af en statsautoriseret fodterapeut. Behandlingen tilpasses den enkelte og har fokus på både at fjerne den hårde hud og finde årsagen til problemet.Behandlingen omfatter beskæring/fjernelse af hård hud, vurdering af belastningen på foden, behandling af eventuelle ligtorne samt vejledning i forebyggende pleje af dine fødder og evt. behov for indlæg/aflastninger. Formålet er både at afhjælpe gener og forebygge, at problemet opstår igen.

Sådan kan du selv forebygge hård hud

Selvom hård hud ofte kræver behandling hos en fodterapeut, er der flere ting du selv kan gøre for at forebyggende.

Det handler blandt andet om at vælge sko til netop dine fødder, smøre fødderne regelmæssigt med en god fodcreme til netop din hud, undgå unødigt tryk på fødderne. Det er også vigtigt at være opmærksom på ændringer i huden, så problemer kan opdages i tide.

Hvis hård hud bliver tykt eller begynder at gøre ondt, bør det behandles af en statsautoriseret fodterapeut.

Bestil tid til behandling af hård hud

Hvis du oplever gener fra hård hud på fødderne eller blot ønsker velplejede fødder, kan du bestille tid hos Klinik for Fodterapi i Ry.

En statsautoriseret fodterapeut kan fjerne den hårde hud skånsomt og hjælpe med at finde årsagen til problemet, så vi forebygger fremfor behandler.

Bestil tid online

 

FAQ om hård hud på fødder

Hvordan får man hård hud væk fra fødderne?

Hård hud kan fjernes ved en professionel behandling hos en fodterapeut, hvor huden behandles skånsomt. I nogle tilfælde kan daglig fodpleje og gode sko også hjælpe med at forebygge problemet.

Kan man selv fjerne hård hud?

Hvis du forsøger at fjerne hård hud ved at file fødderne, er der risiko for at du skaber yderligere problemer grundet friktionsvarme. Det bedste du kan gøre for dine fødder er gode sko, daglig creme og evt. bruge en svamp/pimpsten i badet.

Hvorfor må man ikke file sine fødder?

Hvis du filer dine fødder kan der opstå friktionsvarme i huden, der reagerer ved at danne endnu mere hård hud. Derfor bør det gøres forsigtigt og altid sammen med en god daglig fodcreme.

Hvad koster det at få fjernet hård hud på fødderne?

Prisen afhænger af behandlingen og om der er behov for en almindelig fodbehandling. Kontakt klinikken for information om priser eller læs mere om priser her.

Bestil tid online

Kontakt os